Karlstadmodellen er en sprogtræningsmodel for personer med sprog, tale- og kommunikationsvanskeligheder. 

 

Sprogtræning med individet i centrum

Karlstadmodellen er en model, der anvendes til sprogtræning af et eller flersprogede børn, unge eller voksne. Den bruges ved sprog - tale eller kommunikationsforstyrrelser og kan også benyttes til mennesker med en udviklings - eller perceptions forstyrrelse i forbindelse med deres sprogvanskeligheder. En grundtanke i Karlstadmodellen er at alle sprogforstyrrelser er unikke - ligesom alle mennesker er unikke. Derfor tilpasses sprogtræningen det enkelte individ og sprogudviklingen vil variere i tempo og sværhedsgrad. Det er aldrig for tidligt eller for sent at starte sprogtræning.

 

Netværk i sprogtræningen

Ifølge Karlstadmodellen er familie og personer i nærmiljøet de vigtigste aktører, når det gælder sprogtræning. At involvere familie eller nære personer i sprogtræningen kaldes i Karlstadmodellen for netværk. Netværket kender bedst til individets behov og ressourcer. De har en fortid sammen og vil dele en fremtid sammen. Netværket mødes regelmæssigt med en vejleder i Karlstadmodellen. På netværksmøderne kan man evaluere kundskaber og færdigheder hos den, der sprogtræner. Der sættes nye mål og tilføjes nye øvelser. Disse øvelser kan senere overføres til de sociale arenaer, hvor individet har sit hverdagsliv. At arbejde med netværk betyder, at beslutningerne i sprogtræningen gives til dem, der har brug for den, hvilket skaber kontinuitet i udviklingen.

 

Hverdagen - det bedste sted at øve sig

Mennesker udvikler deres sprog ved at tænke og kommunikere. De udfordringer vi møder i vores hverdagsliv udvikler os. Sprogtræningen bør derfor tage udgangspunkt i individets hverdagsliv, interesser og aktiviteter. Det vigtigste er, at anvende det man har lært i de daglige rutiner og i de forskellige sociale sammenhænge. Sproget udvikles bedst i samspil med andre mennesker, som er gode samtalepartnere og sproglige rollemodeller, der også benytter sig af andre udtryksmåder end talesproget.

 

Talesprog gennem tegn til tale og skrift

Langt før man kan tale med hinanden, kan man kommunikere med lyde, kropssprog og tegn. Hvis barnet har svært ved sproget er det specielt vigtigt så tidligt som muligt, og helst det første leveår, at bruge tegn til tale. Tegn er synlige og bærer deres budskab på en tydeligere måde end de talte ord. Det samme gælder de skrevne ord. I Karlstadmodellen anvendes derfor forskellige visuelle udtryk - tegn til tale, billeder og skrift, som et supplement til den daglige tale og samtidig som et redskab til at udvikle talesproget.

 

Det skal være sjovt at lære

Det er ikke svært at lære noget nyt, bare det er sjovt. Men for de fleste af os er det som er svært, ikke sjovt i starten. Vi skal over den første tærskel af modstand. Derfor er det en god ide at materialerne fanger interessen og leder opmærksomheden hen på det, der skal læres. Karlstadmodellen har udviklet sit eget materiale som stimulerer sprogtilegnelsen og viljen til at lære. Modellen tager udgangspunkt i individets erfaringer, interesser og behov, men er også med til at lokke individet mod nye erfaringer. Ud fra dette vælges hvilken metode og hvilket materiale, der er bedst egnet i den enkeltes tilfælde.

 

Sprogtræning er en frigørelseskamp

Sproget er vores kultur og formidler viden, kundskaber og synspunkter. Gennem sproget finder vi vores identitet og tilhørsforhold til de forskellige gruppe mennesker i samfundet. Sprogtræning handler om at blive sproglig kompetent, men også om at blive bevidst om sprogets magt over vores tanker og handlinger. Karlstadmodellens vision er, at alle skal lære, udvikle og anvende deres sprog. Ikke bare for deres egen skyld, men også for andres. For flere sproglige individer bidrager til et demokratisk samfund.

 

I Danmark er Karlstadmodellen anvendt siden starten af 90’erne – i hjemmet, på skoler og i daginstitutioner med stor succes. Vil du vide mere kan du også besøge www.karlstadmodellen.se